Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dialog er udgangspunktet for forældresamarbejdet

Forældresamarbejdet varieres efter behov

Vi arbejder differentieret i forældresamarbejdet, hvilket vil sige, at vi tager afsæt for samarbejdet i de enkelte familier. Derfor opfordrer vi alle forældre til at indgå i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med os omkring jeres barn. På denne måde kan vi sikre, at alle børn bliver givet de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling. Dette betyder i praksis, at vi meget gerne vil indgå i dialog med jer omkring jeres barn i hverdagen, og vi har altid tid til en snak, hvis I har noget, I gerne vil vende med os.

Dialogen er i fokus under barnets opstart

Der afholdes en opstartssamtale ved barnets start i Brombærbakken, og igen nogle måneder efter opstart. Desuden afholdes der en overgangssamtale, ved overgangen mellem vuggestue og børnehave, samt inden overgangen til skole. Der er altid mulighed for at aftale ekstra forældresamtaler, hvis der opstår en bekymring omkring barnet eller der blot er et behov for en statussamtale.

Overgange i barnets liv lettes af det gode samarbejde

Overgangen fra vuggestue til børnehave foregår over en periode inden barnet fylder 3 år, så barnet kan nå at danne relationer og vænne sig til den struktur, der er hos de 3-5 årige.

Barnet skal starte i skole fra august i det år, barnet fylder 6 år, hvor der afholdes en førskolesamtale med børnehavens personale i efteråret inden skolestart.

Begge parter informeres om barnet i tilfælde af skilsmisse 

Hvis I bor hver for sig eller går fra hinanden (og har fælles forældremyndighed), imens jeres barn går i institutionen, informerer vi begge forældre, om jeres barns trivsel og dagligdag.

Til forældresamtaler inviteres begge forældre til deltagelse. Vi forholder os neutrale i relation til forældres indbyrdes relation, dog opfordrer vi til, at I samarbejder om jeres barns trivsel.